Bygning af rå moduler

Det standardiserede endeprofil for dansk privatbane 300mm moduler

Et Fremo-modul er i princippet en træramme med standardiserede gavlprofiler - eventuelt med en bund. Udover rammen er der et tracéebræt, hvorpå sporet lægges. Gavlenes udformning muliggør, at modulerne kan sættes sammen med sikkerhed for, at sporene passer overfor hinanden. Bortset fra det, så eksisterer der forskellige gavlprofiler, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til landskabets udformning på begge sider af sporet. På den måde kan man lave moduler med fladt landskab, skråninger eller dæmninger i overgangen mellem to moduler - nogle moduler er også lavet med et profil i den ene ende og et andet profil i den anden ende. Med til modulet hører et sæt ben, som også kan udformes forskelligt.

Længden af modulerne er der ingen standard for. Nogle moduler er faktisk meget korte - helt ned til måske 5cm - og bruges typisk som signalmoduler eller er udformet med en meget svag kurve, så de kan bruges til at korrigere retningen på en banestrækning under opstilling. Moduler længere end 120cm er upraktiske at transportere og håndtere under opstilling, nedtagning og transport. Hvis man synes 120cm er for kort, kan man vælge at lave to eller flere moduler, som udgør en enhed. Det betyder at modulerne sattes sammen på en bestemt måde hver gang, så man kan lave en scene, som strækker sig over 2-3m eller længere, men som stadig er nem at håndtere under opstilling, nedtagning og transport. I sådan et tilfælde kan man endda nøjes med standardiserede gavlprofiler i de to ender, der skal kobles til andres moduler, mens de interne modulovergange i enheden kan have et helt valgfrit profil.

Den moduler jeg selv bygger er danske privatbanemoduler med forbillede i strækninger under Aalborg Privatbaner. Jeg har valgt at benytte et profil, som er 300mm bredt og fladt - det er af typen DK-P08, som findes i en høj og en lav version - se tegningen øverst på siden, som viser begge højder. Jeg bruger den lave version, og længden af mine længste moduler er 90cm. Der er idag også en fraktion, der bygger danske privatbanemoduler i 500mm bredde - dvs. samme bredde som hovedparten af Fremo-moduler, men profilets udformning omkring tracéen og grøfterne er identisk med DK-P08. Profilet er i skrivende stund (Maj 2014) ikke standardiseret og har derfor heller ikke fået en betegnelse.

Der er overordnet set to måder at lave moduler på: enten køber man dem som samlesæt, eller også laver man dem helt fra bunden. Det første er det nemmeste, det andet er det billigste ... og langt det sjoveste!

Byggematerialer
For at få et godt resultat, skal et modul bygges af birke- eller poppelfinér - ikke spånplade, møbelplade, østenfinér eller andet. Poppelfinér kan være svært at skaffe i Danmark, men så kan en god birkefinér fint bruges. Spånplade og møbelplade er begge meget tunge, så de duer ikke, når modulerne skal transporteres og håndteres - desuden er især spånplade for skrøbeligt, så det tåler ikke den hårde belastning, som modulerne udsættes for under transport og håndtering. Østenfinér er en finér af dårlig kvalitet, og er mindre formstabil end en birkefinér - desuden splintrer den meget nemt. Generelt er en finérplade med mange tynde lag at foretrække fremfor en plade med få, relativt tykke lag - østenfinér tilhører den sidste kategori.

Jeg foretrækker poppelfinér, da det er mærkbart lettere end birkefinér.

Udskæring af side- og gavlstykker
Når pladen skal skæres ud, er det meget vigtigt at savklingen er meget skarp - ellers flosser kanten. Hvis ikke du har adgang til en bordrundsav med en skarp klinge, der er lavet til skæring af finérplade, så lad et byggemarked skære pladen op for dig. Det er meget vigtigt, at gavlene er 100% vinkelret på bundplanet i modulet, så udskæring af side- og gavlstykker er præcisionsarbejde! Udmål stykkerne så modulets sidestykker ligger udenpå gavlstykkerne og årene på både sider og gavle går på langs af de enkelte stykker - det giver det pæneste resultat.

Udformning af gavlstykker
Når du har valgt et profil til dine moduler, laver du en master ved at indtegne profilets konturer på et gavlstykke og afmærker hullernes placering. Herefter fjernes det overflødige med en stiksav og huller bores - vær omhyggelig og tag dig god tid. Når masteren er færdig kan kopier nemt laves med en overfræser og et kopifræsejern.

Konstruktion og samling
Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at konstruere moduler på, og har fundet frem til, at man opnår langt det bedste resultat ved at have bund i sine moduler. Bunden giver stabilitet og sikrer, at modulet holder vinklerne under samlingen. Samlingen sker med lim og stifter skudt i med sømpistol - så er skruetvinger ikke nødvendige. Stifter til sømpistol er nemlig dækket af et tyndt lag lim, som smelter pga. friktionsvarmen når stiften skydes ind i pladen, og som straks hærder, når stiften er skudt i. Samme effekt fåes ikke med stifter der hamres i, så det gør en stor forskel af bruge sømpistol. Stifternes eneste funktion er iøvrigt at holde sammen på modulet, mens limen hærder - det er snedkerlimen og ikke stifterne, der giver styrke til modulet. Brug altid fugtbestandig (klasse D3) snedkerlim (hvid lim) ved samling af dine moduler - det er langt det stærkeste. En samling med snedkerlim er så stærk, at hvis du prøver at rykke et modul fra hinanden, så vil træet blive flået itu, men samlingen består.

Libelle tapet til sømpistol
Libelle tapet til sømpistol

Når jeg skal samle mine moduler, starter jeg med at lave en lære, som jeg skal sætte delene op i. Det sikrer, at jeg får de korrekte vinkler, og at vinklerne i lodret såvel som vandret plan fastholdes under samling. Desuden sikrer det, at hvis jeg skal lave flere moduler af samme dimension, så bliver de ens, og det går hurtigere at samle dem uden at jeg skal gå på kompromis med præcisionen.

Sider og gavle sættes i læren en ad gangen med påført lim i samlingerne - og der skydes stifter i. Derefter påføres spanter lim i enderne, de sættes ned i læren og skydes fast. Til sidst påføres lim i kanten af bundstykket og på overkanten af spanterne, bundstykket lægges i læren og skydes fast. Derefter kan modulet løftes op fra læren, overskydende lim fjernes med en fugtig klud, hvorefter modulet kan sættes til side for at limen kan hærde. Stifterne holder som sagt sammen på modulet, så man kan gå videre med næste modul med det samme.

For at undgå, at stifterne skydes skævt ind i modulet og kommer ud af siden på en spante, gavlstykke eller topplade, har jeg tapet en libelle på min sømpistol. Da jeg har sørget for, at læren ligger vandret, kan jeg med libellen sikre mig, at jeg altid skyder stifterne lodret i. Ved stifter der skal skydes vandret i, flytter jeg blot libellen til et mere pasende sted på pistolen. En simpel tilpasning af min sømpistol, som sikrede mig, at jeg kunne bygge 8 moduler uden at en eneste stift kom på afveje.

Ben
Til mine 300mm moduler har jeg valgt at bruge stiger fra Ikeas stigereoler i 300mm bredde. Jeg tilpasser dem i længden, former toppen så de kan gå ind i mine moduler og forsyner dem med islagsmøtrikker og skruefødder til højdejustering af modulerne. Skruefødderne skal som minimum kan justeres +/-10mm fra midsterstillingen - og når de står i midterstilling skal benene have en længde, så skinneoverkanten på modulet er 130cm over gulvet. Benene fastgøres til modulernes spanter - både ben og spanter er forsynet med huller, så de skrues på spanterne med vingeskruer og -møtrikker. Den metode til fastgørelse sikrer, at benene aldrig kommer til at sidde i spænd, så de er nemme at montere og afmontere igen.

Ulempen ved stiger fra Ikea er, at de fylder lidt meget under transport. Derfor bruger nogle Fremofolk løse aluminiumben med passende beslag, men det er en dyr løsning. Et andet alternativ er X-ben - det vil sige to kraftige lister samlet med en skrue i midten, så de kan ligge parallelt under transport og slået ud til et X, når de skal i brug. Den metode er endnu ikke særlig udbredt, men jeg vil se, om det er noget for mig (mere om det i en anden artikel).