Sæby jernbanestation

Stationsbygningen

Stationsbygningen i Sæby var tegnet af arkitekt Th. Arboe, og var en rødstensbygning i to plan plus kælder. Til stationsbygningen hørte endnu en bygning, som indeholdt toiletter og lagerplads. For at komme til lageret i denne bygning, skulle man krydse en lille gårdsplads, som til siden ud mod stationsarealet var afskærmet af en rødstensmur med en trædør i, og til den anden side af et ca. to meter højt stakit.

Sæby station set fra Stationsvej
Jernbanestationen lå i krydset mellem Jernbaneallé og Toldbodvej. Bygningen blev revet ned, fordi den var en hindring for at forlænge Jernbaneallé hen til den nye Tolbodvej.

På billedet er huset, som kan skimtes bagerst, det, der i dag fungerer som rutebilstation. Det øvrige er revet ned. I det første hus med gavlen til var der indrettet toiletter. Anlægget i forgrunden med busten af Vilh. Lassen er delvis bevaret endnu. I baggrunden til venstre for busten kan skimtes Sæby´s tidligere børnehjem, som senere blev indrettet til børnehave for slagteriet Danish Crown, men som nu har måttet vige pladsen for en udvidelse af slagteriet. Stationsvejen af idag ser lidt anderledes ud, men kan sagtens genkendes.

Otto Beck skriver om bygningerne: "I selve banegårdsbygningen var billetsalget og banegårdsrestauranten, som i mange år blev passet af frk. Schunk." Om toiletbygningen har han fortalt mig, at "Det jeg husker mest fra den toiletbygning er, at der altid stod en hæslig stank ud af døren ind til herretoilettet, for der var et pissoir lige inden for døren. Den anden ende af toiletbygningen virkede som baghus inde i gården bag restauranten."

Den bygning, som idag huser rutebilstationen, var toldbygningen, hvor fortoldningen af de varer som blev indskibet fra udlandet skete. Det er også heraf navnet til den nuværende Toldbodvej kommer - Toldbodvej løber mellem slagteriet og rutebilstationen, og ligger dermed på det gamle stationsterræn.

Stationsarealet

Sæby station i starten af 1900-tallet
Dette billede viser stationsarealet, som det tog sig ud i starten af 1900-tallet. I venstre side ses stationsbygningen, og overfor den ligger den bygning, som var børnehjem, siden børnehave og altså nu nedrevet. I baggrunden ses slagteriets oprindelige bygninger, som senere har fået følge af flere bygninger i takt med udvidelsen af slagteriet. (Kilde: Slagterimuseet i Roskilde)

Sæby stationsareal har forandret sig meget, siden Sæbybanen lukkede. Foruden at sporene på terrænet mod Aalborg og mod Frederikshavn selvfølgelig er taget op, er den mest markante forandring uden tvivl, at stationsbygningen er revet ned - det blev den lige i starten af 70´erne.

Tilbage står kun toldboden, som idag benyttes som rutebilstation, og det lange pakhus, som dog har mistet knækket i den sydlige ende, og som nu er indrettet med lokaler til nogle få firmaer. Desuden findes i skrivende stund (27. december 2003) stadig den lille røde garagebygning, som altid har været - og stadig bliver - brugt som busgarage. Oprindeligt husede den en af Aalborg Privatbaners busser, men senere har bl.a. Hjørring Privatbaner m.fl. benyttet garagen.

I september 2003 fremlagdes et forslag til ændring af lokalplanen for området, hvor det foreslås, at det lange græsareal indrettes til parkeringsplads. I forslaget indgår en skitse, hvor garagebygningen får lov at overleve ... men det til trods, synes bygningens fremtidige skæbne at hænge i en tynd tråd. Det omtalte græsareal er det område af stationsarealet, hvor udtrækssporet langs hovedsporet mod syd lå, sammen med sporet mod havnen.

Sæby stationsareal set fra luften i 2003
Dette billede viser stationsarealet, som det tager sig ud i 2003. Lidt over midten i højre side, ses rutebilstationen, som er indrettet i den gamle toldbod. I forlængelse af denne ses det lange pakhus, som nu er kontor- og lagerlokaler for nogle af de lokale firmaer. I den nordlige ende af det langstrakte græsareal ses den lille, røde garagebygning, som også stod der, mens jernbanen dominerede området. (Kilde: Sæby kommune)

Stationsarealet var faktisk noget bredere i 60´erne, end det tager sig ud på billedet til venstre, idet slagteriet er blevet udvidet ad flere omgange. En af udvidelserne er den store, lange rødstensbygning langs Toldbodvej overfor det, der var pakhuset - den var der slet ikke, mens jernbanen lå der. Langs denne røde bygning, findes endnu en langstrakt bygning, som er hvid og noget smallere - dette var en af de oprindelige slagteribygninger, og den lå i sin tid direkte op til stationsterrænet. I Arnold Andersens bog ´Sæbybanen´ fra 1999 (ISBN 87-89109-62-7) ses på side 58 gavlen af denne hvide bygning, hvor bomærket Ø.A.S. (Østvendsyssel Andelsslagteri) var meget tydeligt med røde bogstaver på den hvide baggrund. Til slagteriet hørte et stikspor fra stationen, som gjorde det muligt at få forsyninger af kul fra havnen, salt og selvfølgelig svin fra oplandet.

Udtrækssporet og læsserampen

I den sydlige ende af stationsterrænet fandtes der i gamle dage et udtræksspor, som forløb langs hovedsporet mod Aalborg - der, hvor der idag er et langstrakt græsareal mellem det nuværende Kappelhavevej og Toldbodvej. Udtrækssporet afgrenede sig mod syd fra havnesporet, mens et stikspor til en læsserampe udgrenede sig fra havnesporet mod nord et lille stykke op langs pakhuset.

Pakhuset med den tidligere toldbygning i baggrunden, sommeren 2005. Set fra syd
Billedet viser den tidligere pakhusbygning - nu lager og kontorbygning.

Pakhuset havde dengang et knæk mod vest i den sydlige ende, så det tyder på, at bygningen er kortet af i den sydlige ende - sandsynligvis da man i firserne anlagde Toldbodvej. Knækket er formodentlig lavet, fordi pakhuset engang skulle forlænges, mens stiksporet til læsserampen har været i vejen. I et nummer af Signalposten fra 1991 bragte man nogle billeder af stationterrænet, taget af Ulf Holtrup i en periode kort tid inden nedlæggelsen af Sæbybanen. Nogle af disse viser rampen og stiksporet og sammenhængen med pakhusets særlige form. (Billederne er iøvrigt et udpluk af en samling af ca. 70 fotos fra Sæby station, som befinder sig på jernbanemuseet i Odense. Man kan frit få billederne at se efter forudgående aftale, men museet tager sig ualmindelig godt betalt for evt. kopier.)

Den røde garagebygning syd for pakhuset, sommeren 2005. Bygningen ses fra syd
Billedet viser den røde træ-garage set fra syd. Som det fremgår, så er bygningen på et tidspunkt blevet forlænget. På billedet fra Signalposten 1991 kan man se, at tilbygningen ikke fandtes tilbage i 1967.

På østlige side af stiksporet til læsserampen og selve havnebanen, stod den ovenfor omtalte røde garagebygning. På billederne fra Holtrup i Signalposten fra 1991 ses bygningen stående på samme sted som idag. Man skulle ellers tro, at så gammel en træbygning må være i en meget dårlig forfatning så mange år efter, men sagen er, at det er bygget af gamle sveller og beklædt med brædder. Måske er brædderne skiftet ud under løbende vedligehold, men svellerne er imprægnerede og forgår "aldrig". Men en ting er tidens tand, en anden hvad et byråd finder på, når en lokalplanændring skal føres ud i livet - forhåbentlig får bygningen lov at overleve lang tid endnu.

Den røde garagebygning syd for pakhuset, sommeren 2005. Bygningen ses fra nord
Billedet viser den røde træ-garage set fra nord.

Den har gennem mange år har huset busser fra forskellige selskaber foruden de oprindelige busser fra Aalborg Privatbaner. Sidst var det Nordtrafik, der rådede over bygningen, men nu er deres logo fjernet fra gavlen over dørene. Læg iøvrigt mærke til de to pæle foran garagen, som er med til at holde dørene åbne, mens man kører bussen ud og ind.

Stationsarealet fra syd ca. 1967 med garagebygningen ude til højre.
Området syd for pakhuset på foto fra ca. 1967. (Kilde: Signalposten 1991).

På dette sort/hvide billede ses området syd for pakhuset, hvor man også ser garagebygningen i højre side af billedet. Hvis man ser rigtig godt efter, kan man ane, at forlængelsen af garagen blev foretaget efter billedet her blev taget omkring 1967. Billedet er taget af Ulf Holtrup stående midt på hovedsporet med objektivet vendt mod Frederikshavn. Sporet i venstre side ender i en etsporet remise, som har en lille drejeskive foran - den kan ses i billedets kant. Umiddelbart til højre for hovedsporet ses et udtræksspor, som endte lige før Ringvejen - dette udtræksspor er lavet på et tidspunkt efter 1962, ifølge billedmateriale fra Jernbanemuseet, og afgrener sig fra sporet til havnen. Få meter længere ud af havnesporet var der der et lille udtræksspor på højst 4-5 meter parallelt med udtrækssporet. Det blev benyttet til en dræsine, men ses desværre ikke rigtig på billedet. Længst til højre i billedet ses havnesporet, som gik i en kurve, der skar ringvejen og fortsatte syd om byen, inden den i en stor bue gik nordover ind til havnen. Siden havnebanens tid er byen vokset meget, og nu ligger hele det gamle stations- og industriområde, som før lå i byens sydvestlige udkant, faktisk i byens midte.

Toldboden

Desværre var man efter banens nedlæggelse ikke opsat på at bevare stationsbygningen, men mere interesseret i at føre Stationsvej igennem til Toldbodvej. Det betød, at bygningen stod i vejen - bogstavelig talt - så det besluttedes at den skulle rives ned. Det er vi mange, der er trætte af, for bygningen kunne sagtens bruges til boliger - eller, som i toldbodens tilfælde, til erhverv. Derfor kan jeg heller ikke vise, hvordan stationsbygningen ville have set ud idag, men toldboden har jeg fotograferet.

Sæby toldbod i starten af 1900-tallet
Dette billede viser toldboden, mens den stadig var ny i starten af 1900-tallet.
(Kilde: Sæbybogen 2002, ISBN 1602-7159).
Toldboden, foråret 2007. Bygningen ses fra øst, og er idag Sæby rutebilstation
Her ses toldbodsbygningen fra øst.

På det sort/hvide billede her ses toldboden i sin oprindelige skikkelse få år efter stationens indvielse. Det er desværre ikke mange oplysninger jeg har om bygningens indretning, men der har muligvis været privatboliger på øverste etage og kontorer i stuen. Bagerst skimtes en port til varemodtagelsen, hvor pakker og gods kunne gennemses inden fortoldning. Selv idag, hvor bygningen bruges som rutebilstation, benyttes det samme rum til godshåndtering.

Idag skæmmes bygningen af en stor svalegang, som det ses på farvefotoet. Ikke alle bygningens detaljer kommer derfor længere til sin ret, men enkelte - som f.eks. udhænget over dørene til godshåndteringen - er stadig synlige og intakte. Udhænget er stadig på plads med de smukke, støbte dragere - udformningen af vindskederne i gavlen er også bevaret, mens de oprindelige spir på taget af de to kviste til gengæld er gået tabt på et tidspunkt.

Som det ses er toldboden en høj bygning, som er holdt i samme stil som stationsbygningen. Den oprindelige tagbeklædning var af samme type som på stationsbygningen, nemlig sort skifter, men efter en tagrenovation er det nu beklædt med tagpap. Der er ellers ikke lavet meget om på den oprindelige bygning - mange af de flotte detaljer er bevaret. På halvdelen af den østlige side og ved den nordlige gavl er bygningen forsynet med en overdækket svalegang, så buspassagerer kan sidde tørt i dårligt vejr. Indenfor er der indrettet kiosk og ventesal i den nordlige ende. I den sydlige ende er det oprindelige rum til godshåndtering bibeholdt som sådant, da pakker, som skal med busserne, håndteres her. På første sal er der indrettet lejligheder, som nåes vha. af trappetårnet i den sydlige ende. Toldboden var - ligesom stationsbygningen - tegnet af Th. Arboe (1837-1917)

Toldboden, sommeren 2007. Bygningen, der idag huser Sæby rutebilstation, ses fra nord bag fruens Eg i billedets højre side
Rutebilstationen i Sæby, foråret 2007, set fra Stationsvej. I forgrunden til højre ses Fruens Eg.

Billedet nedenfor er taget i foråret 2007, og viser rutebilstationen fra samme vinkel som billedet af stationen fra starten af sidste århundrede øverst i artiklen. Miljøet har ændret sig meget siden dengang, men anlægget er delvist bevaret, og som man kan se, er Fruens Eg - plantet i 1915 - et stort træ idag. Egen blev plantet i 1915 for at markere indførelsen af kvinders stemmeret.

Mange af de gamle sort/hvide postkort på mine sider om Sæby station og havnebane er samlet af Otto Beck. Ligesom jeg selv voksede han op i Sæby, og han har gennem sit lange liv interesseret sig meget for Sæbys historie. Til nogle af billederne har han føjet en billedtekst, som jeg har vedlagt. På hans hjemmeside fandtes en del flere billeder af postkort med motiver fra Sæby og den nære omegn.