Sporlægning - sveller

Færdige sveller

Når man forsøger at lave en korrekt model af et stykke jernbane eller en jernbanestation, der har eksisteret i virkeligheden, så kræver det en del forarbejde. Jeg har støvsuget internettet for information om forbilledet, besøgt Sæby byhistoriske arkiv, været på museum, modtaget billedmateriale fra jernbaneinteresserede, læst bøger om Sæbybanen og Aalborg Privatbaner, været til foredrag og diasfremvisning om APB, talt med ligesindede og taget kontakt til folk, som har oplevet og kan fortælle om Sæbybanen.

Det har været et stort arbejde at samle alle de detaljer, der skal danne grundlag for fremstilling af en korrekt model - men det har været meget givende og spændende.

Sporplan
Sporplanen for baneterrænet omkring Sæby jernbanestation har forandret sig flere gange undervejs fra dengang i 1899, hvor man gik igang med arbejdet, og indtil 1968, hvor Sæbybanen lukkede. En af de større forandringer skete i forbindelse med lukningen af strækningen mellem Frederikshavn og Sæby. Her overgik stationen fra at være gennemkørselsstation til at være endestation, og i den forbindelse blev der lavet om på sporforløbet i begge ender af stationen. I den nordlige ende blev det nordligste sporskifte taget op, læssesporet blev rettet ud, og der blev opsat en stopbom. I den sydlige ende blev der etableret to opstillingsspor - et på østlige side af hovedsporet mod Aalborg, og et mellem sidesporet til slagteriet og remiseområdet.

Hvis jeg skal lave en helt korrekt model, må jeg derfor vælge, om stationen skal laves som endestation eller gennemkørselsstation - og valget vil have indflydelse på, om der skal laves opstillingsspor i den sydlige ende eller ej. Desværre er jeg også nødt til at tage hensyn til, at modellen skal kunne bruges på Fremotræf, hvor den nogle gange vil være endestation og andre gange gennemkørselsstation. På træf er opstillingssporene afgørende for afvikling af trafikken, da de er forudsætningen for, at der kan opmagasineres godsvogne - desuden er muligheden for gennemkørsel med til at gøre stationen meget mere brugbar.

Jeg har besluttet at indgå det kompromis, at stationen får opstillingssporene og samtidig kan være gennemkørselsstation. Men hvem ved: måske har den rent faktisk haft opstillingssporene et stykke tid, før ændringerne i den nordlige ende blev foretaget...

Sporenes konstruktion

Færdige sveller
Et udsnit af et luftfoto fra Det Kongelige Bibliotek, hvor det tydeligt ses, at parallelle sveller lagt med korrekt afstand ikke var noget man tog lige bogstaveligt på alle dele af Aalborg Privatbaner. Billedet viser et stykke af Hvalpsundbanen i nærheden af Nibe. Det fulde billede kan ses her.

Ved at studere billeder af stationsterrænet har jeg kunnet danne mig et indtryk af sporenes konstruktion - det gælder såvel de rette sporsektioner som sporskifter og krydsningen, hvor sidesporet til slagteriet begynder.

Ved at sammenligne billeder fra banens første leveår med billeder fra 1960'erne ser det ud til, at baneterrænet i Sæby på et tidspunkt har fået skiftet skinner til en kraftigere type. Det falder fint i tråd med, at de fleste privatbaner, der oprindelig blev anlagt med 17½ kg/m skinner, med tiden fik udskiftet dem til 27½ kg/m skinner. Højden på sidstnævnte svarer til code 55 i model, så derfor bliver sporene på min model lagt i code 55.

En anden iagttagelse er, at sporene er lagt med svævende skinnestød, og flere kilder peger på, at sporstykkerne på Sæbybanen har en længde på 12m. Generelt har privatbaner med 12m spor haft 16 sveller under hvert sporstykke, og med svævende skinnestød er svellerne fordelt med følgende afstande: 681mm + 13x775,5mm + 681mm og henover det svævende stød 560mm. Det bliver ialt 12003,5mm, hvilket altså levner 3,5mm stødspillerum. I model skal svellerne under et 138mm skinnestykke fordeles med indbyrdes afstande på 7,82mm + 13x8,9mm + 7,82mm og henover det svævende stød 6,4mm. Som billedet her til højre viser, så er alle de her værdier ret teoretiske - i praksis kunne man opleve, at sveller er lagt som smidt på med en møggreb. Ikke desto mindre vil jeg på modellen lægge sveller med afstande så tæt på det teoretiske, som jeg kan komme - men der vil trods alt komme uregelmæssigheder, så resultatet burde blive meget lig virkeligheden alligevel.

Lærer

Lærer til klargøring af sveller inden de limes på et modul
Et par af mine lærer til klargøring af sveller, der skal limes på modulet. Der er sat maletape henover svellerne i den ene lære, så de kan løftes op og overføres til modulet på en gang.

For at effektivisere processen med at lime sveller og sporskiftetømmer på modulerne, har jeg lavet nogle forskellige lærer, så det er muligt at placere dem med korrekt indbyrdes afstand og derefter overføre flere sveller til modulet på en gang.

De er lavet af skiltepap med glat overflade og en tykkelse på 1 mm. Hver lære består af en bundplade, hvor en tegning af sporskiftet eller sporet er limet på. I den ene side limes en langsgående strimmel pap på, som bestemmer svellernes sideværs placering. Strimler af pap i korrekt bredde limes derefter på, hvor der skal være svellemellemrum.

Svellerne er 2 mm høje og rager derfor op over læren, så det er muligt at overføre dem alle på en gang, ved at sætte en strimmel maletape henover dem og løfte dem op af læren.

Foruden en lære til et ret sporstykke, er der lavet en lære for hver type sporskifte. Fremfor at lave en venstreafvigende og højreafvigende udgave af hvert skifte, spejlvender jeg blot sporskiftetømmeret, når det er taget op af min lære. Spejlvending af tømmer til sporskifter gøres nemt ved at vende det færdige svellesæt på hovedet med tapen ned mod underlaget. Derefter tapes tømmeret igen, det hele vendes endnu en gang, og det første lag tape fjernes forsigtigt.

Svellelægning
I forbindelse med fastlæggelse af sporplanen har jeg lavet en målfast CAD-tegning af modulerne og sporet forløb på stationen. Den tegning har jeg delt op i områder i A0-størrelse og eksporteret hvert område som en PDF-fil. Med Adobe Reader har jeg udskrevet hver fil som plakat fordelt over flere stykker A4 med 20mm overlap og skæremærker. Det har muliggjort en samling af udskrifterne til 6-7 større ark, som jeg har kunnet placere på mine moduler, og som har gjort det simpelt at overføre tegningen til modulerne. På den måde kunne jeg med en spids kørner markere sporenes og sporskifternes placering, og efter fjernelse af tegningen forbinde markeringerne med en streg. De streger har jeg til sidst lagt svellerne ud fra.

Svellerne limede jeg på modulerne med vandfast PVA-lim, der var en anelse fortyndet med vand, så det var nemmere at fordele og ikke satte sig for hurtigt. Det er meget vigtigt, at limen er vandfast, da svellerne senere skal indfarves. Pas i øvrigt på med lim ovenpå svellerne, da farven vil få sværere ved at trænge ind i svellen hvor der er lim - udskift svellen, hvis der er kommet lim på oversiden.

Nogle vil nok mene, at der bør være kork eller andet lyddæmpende materiale mellem sveller og modul. Jeg har dog valgt at lade være, da en test med et tungt lokomotiv afslørede, at der ikke var nogen hørbar forskel på et spor lagt direkte på modulet, sammenlignet med et spor, hvor der var 4mm kork under. I begge tilfælde var der tydelig resonans. Det er dog min erfaring, at der under et træf er så meget baggrundsstøj, at det ikke er noget problem...

Efterbehandling af svellerne
Uanset hvor umage man gør sig med fremstilling af ens sveller, så kan det ikke undgåes, at nogle sveller er en anelse højere end de andre. For at sikre at alle sveller er lige høje, er det derfor nødvendigt at slibe dem, efter de er monteret, så skinnerne efterfølgende er understøttet af samtlige sveller. Derved undgår man, at skinnen bugter sig i det lodrette plan og man er sikker på, at spigrene holder skinnen ordentlig fast. Jeg brugte sandpapir korn 120 på en klods og skulle der være en svelle, som stak op over begge naboer, blev den forslebet individuelt med et lille stykke sandpapir for at spare tid.

Indfarvede sveller i midlertidig grusballast
Et udsnit af de indfarvede sveller. Ballasten er lagt løst på for at svellerne træder bedre frem på fotoet - man ballasterer ikke før skinner og sporskifter er lagt og sporene efterprøvet under et par træf.

For at svellerne kan fremstå tilpas brugte og beskidte skal de indfarves efter slibning. Her brugte jeg først brun blæk, og afsluttede med en vandbaseret "Burnt umber" - begge dele blandet med sprit ca 1:10. Idéen er at farven ikke skal være dækkende, så man kan se træets struktur på samme måde som ved bejdsning. Skulle jeg gøre det om, ville jeg ikke bruge den brune blæk men i stedet en vandbaseret "knækket" hvid (10 dele hvid til en del lys grå) blandet med sprit ca. 1:10. Påfør et passende antal lag "knækket" hvid og afslut med 1-3 lag "Engine Grime" for at variere svellernes grad af smuds. Jeg vil komme mere grundigt ind på emnet i en senere artikel.

Når farven påføres vil årerne i træet rejse sig pga. den fugt der tilføres. En efterfølgende let slibning gør overfladen jævn igen, og fornyet indfarvning vil ikke i samme grad få årerne til at rejse sig. Når man er tilfreds med indfarvningen, er man klar til at lægge underlagsplader, skinner og sporskifter.

Til slut skal det retfærdigvis nævnes, at jeg ikke kan tage æren for metoden til fremstilling af sveller, montage på modulerne og afsluttende indfarvning. Ideen har jeg hentet fra denne Youtube-video af Michael Eldridge, hvor fremgangsmåden er vist og forklaret på en meget enkelt og overskuelig måde. Michael Eldridge har brugt brun blæk til indfarvning, men blæk er dyrt, og det er svært at skaffe i den korrekte nuance, så derfor anbefaler jeg at bruge de vandbaserede malinger fortyndet med sprit.