Fremstilling af bygningsmodeller

Den vestlige side af toiletbygningen laserskæres

Jeg betræber mig som altid på at gengive virkeligheden så nøjagtigt som muligt, og derfor er udgangspunktet for arbejdet med at lave en model af en bygning at samle mest mulig information om dens udseende - og til dels også indretning. Her er det en udfordring at finde gode, skarpe billeder, der kan bruges til at dimensionere bygningen korekt - som regel er billeder taget med fokus på et lokomotiv eller et tog, der står foran en bygning. Derfor skal der samles mange billeder, for at vide, hvordan en bygning har set ud fra alle retninger og i alle detaljer.

Foruden udfordringen med at finde billedmateriale, gør det heller ikke sagen nemmere, at bygninger ofte ændres flere gange i deres levetid. Det bør man også forsøge at tage højde for.

Materialevalg
Inden jeg blev bekendt med mulighederne i laser som værktøj til fremstilling af bygninger og andet i model, havde jeg en idé om, at jeg ville lave bygningerne til Sæby station i Plastcard. Problemet er blot, at jeg gerne vil have mursten i korrekt dimension og i korrekt forbandt, og der findes ikke noget på markedet, der opfylder de krav. Jeg overvejede at gøre som Geraint Hughes, der har bygget Obbekær - han laver murværk, skifte for skifte, i tynde strimler af Plastcard, som han laver studsfuger i, ved at skære små fordybninger med en skalpel. Det syntes jeg virkede for tidskrævende, så jeg valgte at bruge tiden på at tegne bygningerne og få dem skåret med laser. Nu, hvor jeg har tegnet toiletbygningen og er igang med hovedbygningen, er jeg faktisk kommet lidt i tvivl om, hvad der egentlig er mest tidskrævende...

Jeg holder dog ved mit valg af metode, men eftersom gravering i Plastcard får materialet til at bøje sig, så blev jeg anbefalet at bruge HDF eller MDF, da det giver det pæneste resultat. HDF minder meget om MDF-plade, men er langt hårdere. De to typer plade giver dog nye udfordringer, for når det skæres, varmes den lim op, som fibrene er samlet med. Når limen afkøles, efterlader den en skinnende overflade, som maling ikke hæfter særlig godt på - men det kan klares med en forsigtig slibning. En anden udfordring er, når jeg skal have lavet trappetårnet på toldbygningen, der har en ydermur, som er opbygget som en cylinder med en ret lille radius. Her kan stivheden i pladerne blive et problem.

MDF og HDF bliver det ihvertfald, så må jeg finde en løsning på problemerne hen ad vejen...

Tegning af modellen
For at lave korrekte tegninger, benytter jeg mig af et CAD-program og min viden om murstens dimensioner og tommelfingerregler mht. opbygning af engelsk krydsforbandt - se min artikel om murværk og forbandt. Her vil jeg kort beskrive de nødvendige skridt på vejen til en skalatro tegning.

I starten arbejdes der i fuld skala - dvs. en meter i virkeligheden er også en meter på tegningen. Tegningens elementer opdeles i lag, så murværket, omrids af mur- og dørhuller samt det totale omrids, spær, og tagflade mm. er i hvert sit separate lag. Opdeling i lag gør det muligt at identificere overfor laserskæreren, hvad der skal gennemskæres og hvad der blot skal graveres - og hvor dybt.

  • Afmærk længden på bygningen. Det gør jeg ved at tegne en række kopper med studsfuge i bygningens længde. Her er billeder gode at betragte, fordi man med lidt held kan tælle sig frem til antallet af kopper på bygningen
  • Afmærk lodrette false for vinduer og døre ved at sætte lodrette streger, der udgår fra rækken af kopper. Her er billeder også uundværlige
  • Opbyg muren skifte for skifte fra bunden og op, indtil bunden af et vindue er nået. Her er det vigtigt at referere til sine billeder, så der startes med den korrekte type skifte (kopskifte eller rulleskifte) og lægge mærke til størrelsen på stenene i hjørnet. Hvis bygningen starter med et løberskifte, skal man lægge mærke til, om der er startet med en hel eller en trekvart sten.
  • Opbyg falsen rundt om vinduet
  • Opbyg overlukningen over vinduet
  • Foregående tre skridt gentages, indtil false og overlukning for alle vinduer på muren er lavet og alle mursten mellem vinduerne er tegnet
  • De sidste skifter over vinduerne tegnes

Nu er den ene side af bygningen tegnet, og vi kan gå videre med en af gavlene. Her er det vigtigt at huske på, at murstenene i hjørnerne skal ligge i forbandt som en lukket lynlås, så her skal et kopskifte på vores sidemur gå over i et rulleskifte i gavlen - og vice-versa. Ellers er fremgangsmåden den samme som for sidemuren, men ofte har gamle bygninger forskellige dekorative detaljer, som man må forholde sig til billederne for at efter gøre i model. For Arboes bygningers vedkommende er der som regel et bredt rulleskifte i muren oppe under udhænget - størrelsen af rulleskiftet er afhængig af bygningens størrelse.

Når alle mure - og evt. skorstene - er tegnet, går jeg igang med tagkonstruktionen, dvs. spær, sternbrædder og tagbeklædning. Her skal man vælge, om der skal laves komplette spær, eller om man vil begrænse sig til de synlige spærender, og blot have et antal trekanter til understøtning af tagfladen. Hvis spærene er synlige udefra, bør man vælge komplette spær - ellers ikke.

Nogle vælger at lave komplette spær, og et afmonterbart tag, så det er muligt at åbne modellen og se de indvendige detaljer. Det kan dog give det problem, at taget ikke slutter tæt om modellen, så der opstår synlige sprækker mellem mur og tag, når modellen står på modulet. Derfor vælger jeg at lave en model, der ikke kan åbnes, og springer over mange af de indvendige detaljer - det er trods alt helhedsindtrykket, der er vigtigst, og et eller andet sted bliver man nødt til at sætte grænsen, hvis man skal nå i mål med det hele.

Flere af bygningerne på Sæby station har skifertag, og det kan måske være svært at afgøre dimensionerne på de enkelte skifer. I den slags tilfælde, kan man orientere sig på nettet hos tagpladeproducenter, som ofte har vejledninger til fri download. F.eks. har Cembrit en fin vejledning omkring montering af skifertag, hvor pladernes dimensioner og indbyrdes afstande er godt beskrevet og illustreret.

Så er bygningens ydre på plads, og nu tages en kopi af det hele. Kopien skalerer jeg ned til 1:87, og det resterende arbejde foregår på den nedskalerede kopi.

Tilpasning af tegning før laserskæring
Laserskæreren er meget nøjagtig, men som ethvert værktøj til opskæring har en bladtykkelse, så har laserstrålen også en udbredelse, der skal kompenseres for i tegningen. Hvis den tilmed skal skære igennem plast, skal man også kompensere for den smeltning, der opstår lige omkring laserstrålen. Inden bygningsdelene kan laserskæres skal tegningen derfor tilpasses i de områder, hvor laseren skal skære fremfor at gravere.

Tilpasningen har til formål at sikre, at det materiale, som laseren fjerner, fjernes på den korrekte side af stregen på tegningen. På samme måde skal man sikre sig, at der skabes tilpas mellemrum i samlingerne til, at delene nemt kan sættes sammen, men heller ikke så meget mellemrum, at samlingerne bliver for løse og unøjagtige. Et andet formål med tilpasningen er at lave supplerende understøtning eller ekstra samleflader, så modellen ikke bliver for skrøbelig eller kommer ud af form. Det gælder altså om at kende sin laserskærer, og det kræver mange eksperimenter at nå frem til de korrekte justeringer - her regnes i tiendedele millimeter.

Eksempel på tegning af et hjørne forberedt med forbandt og skærelinier
Tegning af et hjørne forberedt med forbandt og skærelinier markeret med rød

Enderne på sidemure og gavle tilpasses, så man får skabt sit forbandt - det gøres ved at fjerne sidste kop i hvert kopskifte. I toppen på sidemure laves udsparinger til spærender, og i toppen af gavlen laves huller til de spærender, der skal holde gavlens udhæng. Udsparinger og huller til spær, murhuller ved vinduer og døre, samt omridset på hver mur optegnes i et særskilt lag - her kan tillægges 10-15 millimeter i bunden af hver mur, så modellen kan nedsænkes i det omkringliggende miljø og ikke ligner noget, der blot er lagt ovenpå.

Med alle ydermure på plads og en nedskaleret kopi, kan man tegne skillemure, bundplade og loftsplade til modellen. Skillemurene giver afstivning til modellen, og er - sammen med bund- og loftsplader - med til at holde ydermurene i form og fastholde de rette vinkler. Formålet med bundpladen er - foruden at medvirke til at holde modellens form og give robusthed - også at give noget at fastgøre modellen til modulet i.

Sidste tilpasning inden gravering og skæring er, at alle fuger skal tegnes op med en hatch - dvs. mellemrummene mellem alle mursten udflydes med en farve. Idet hver mursten er et element indeholder en tegning typisk tusindvis af elementer, så arbejdet med at lave denne hatch kræver temmelig meget regnekraft og kan være en ret tidskrævende proces. Derfor er det nødvendigt at have en kraftig PC med meget hukommelse, når man skal lege med laserskæring af modeller.

Laserskæring
De forskellige dele, der skal skæres og graveres kan nu overføres til det software, som styrer laserskæreren. Her vil hvert lag i tegningen være tilgængeligt, og man kan opsætte maskinen til at gravere/skære på forskellig måde for hvert lag. Her angiver man eksempelvis, at stregerne i laget med de forskellige omrids skal skæres, mens vores hatch i laget med murværk skal graveres. Forskellen mellem skæring og gravering - samt dybden af graveringen - bestemmes af hastigheden hvormed laserhovedet bevæges henover emnet samt den effekt, man sætter laseren til. En anden parameter, der skal sættes, er placering af emnet i maskinen, så der ikke skæres eller graveres udenfor emnet.