Et sporkryds

Fra Sæby jernbanestations sporareal var der forbindelse til naboen, Østvendsyssel Andels Svineslagteri (Ø.A.S.) ad et sidespor, der var adgang til gennem et sporkryds. Artiklen her vil handle om, hvordan jeg har bygget det sporkryds i model.

Som forbilledet - næsten
Ligesom når jeg bygger sporskifter, starter jeg med at lave en målfast tegning af sporkrydset, så jeg kan tilpasse de nødvendige skinnestykker og få dem lagt korrekt.

Sporkrydset på Sæby jernbanestation.  Foto: Jørgen Guldbæk Christensen, Arkiv JMJK
Sporkrydset som forbinder sidesporet til slagteriet med sporene på stationen. Foto: Jørgen Guldbæk Christensen, Arkiv JMJK

Tegningen er baseret på forbilledet, men min model af sporkrydset har desværre ikke helt samme vinkler som virkelighedens sporkryds. Det beror på, at det for det første er vanskeligt at eftergøre geometrien på en jernbanestations samlede sporareal helt nøjagtigt med de midler og kilder, jeg har haft til rådighed. For det andet har det været en vanskelig opgave at få sporskifterne placeret forbilledligt samtidig med, at overgangene mellem modulerne skulle ligge med en passende afstand, så modulerne hverken blev for lange eller for forskellige i længden. Derfor har sporgeometrien på modellen været et kompromis mellem ønsket om forbilledlig nøjagtighed og de praktiske hensyn til modulers størrelse og opbevaring/transport.

Resultatet er for sporkrydsets vedkommende, at det desværre ikke er helt så forbilledligt i sine vinkler, som jeg kunne ønske. Det må jeg så prøve at leve med....

Klargøring af skinnestykker
Betragter man et sporkryds, består det af to hjertestykker, to sideskinner og fire mellemskinner - samt tvangsskinner og i mit tilfælde langplader. I model skal de to hjertestykker være isoleret fra resten af sporene og hinanden, da man skal kunne skifte polaritet i dem begge alt efter, om et lokomotiv kører igennem på det ene spor eller det andet. Derfor skal vingeskinnerne være elektrisk adskilt fra mellemskinnen ligesom på et almindeligt sporskifte. Sideskinner, langplader og mellemskinnerne skal have fast polaritet, og vil på modellen være loddet sammen som hhv. højre og venstre side. Se eventuelt billedet af det færdigbyggede sporkryds nederst i artiklen.

Da et sporkryds således ikke indeholder bevægelige tunger, er komponenterne lidt simplere at fremstille, end de er til et sporskifte. Derfor begrænser arbejdet sig til at lave sideskinner, vingeskinner, tvangskinner, langplader samt hjertespidser med underlagsplader.

Samling af sporkrydset
Ligesom under konstruktionen af et sporskifte, starter jeg med at fastgøre tegningen til et brædt. Fortinnede messingstrimler fastgøres nu på den målfaste tegning med små søm. Komponenterne placeres i henhold til tegningen og loddes fast på messingstrimlerne, så de senere kan flyttes over på svellerne i ét stykke. Inden sporkrydset monteres på svellerne, loddes ledninger til de elektriske forbindelser på undersiden, og modulet tilpasses med huller til ledningerne fra sporkrydset, da de skal forbindes til resten af elnettet under modulets topplade.

Jeg har lavet en lille video, som viser hvordan jeg samlede sporkrydset. Det er ikke verdens bedste video, men har man lyst til at prøve kræfter med at bygge sit eget sporkryds, så kan den måske inspirere.

Montering af elektriske forbindelser
De elektriske forbindelser monteres på sporkrydset, ved at lodde ledninger til undersiden af langpladerne og hjertestykkernes underlagsplader, så de er helt skjult efter ballastering af modulet. I henhold til min farvekode for ledninger, bruger jeg hvid til den ene side, rød til den anden side og brun til hjertestykkerne.

Lenz vendesløjfemodul monteret til polarisering af hjertestykker i sporkryds
Her er et Lenz LK100 vendesløjfemodul tilkoblet - i venstre side fødes modulet med kørestrøm, og i højre side forbindes til sporkrydsets to hjertestykker

For at styre polariteten af hjertestykkerne, benytter jeg et vendesløjfemodul fra Lenz. Det er nødvendigt, da der ingen bevægelige tunger er på et sporkryds, og derfor er der heller ingen mulighed for at afgøre den korrekte polaritet for hjertestykkerne. Hvis polariteten af de to hjertestykker er sat korrekt for et lokomotiv, der befarer det ene spor gennem sporkrydset, så vil et lokomotiv, der bagefter benytter sporkrydset gennem det andet spor, forårsage en kortslutning. Kortslutningen vil ske, når første hjul befinder sig i mellemrummet mellem hjertestykket og dets naboskinne udenfor sporkrydset.

Vendesløjfemodulet består af en to-polet indgang, et elektrisk kredsløb og en to-polet udgang. Det elektrisk kredsløb holder konstant øje med indgangen, og hvis polariteten mellem indgangens to poler er nul, betyder det, at der er en kortslutning. Hvis det sker, vil kredsløbet vende polariteten på udgangens to poler. Det kan man udnytte til at skifte polariteten for hjertestykkerne i et sporkryds i tilfælde af, at et lokomotivs hjul forårsager en kortslutning i førnævnte mellemrum mellem hjertestykket og dets naboskinne udenfor sporkrydset.

Det heldige er, at sporkrydsets hjertestykker altid skal have modsatrettet polaritet i forhold til hinanden. Derfor kan et vendesløjfemodul bruges til styring af hjertestykkernes polaritet, hvis man forbinder dets to indgangspoler til hvert sin skinne udenfor sporkrydset, og dets to udgangspoler til hvert sit hjertestykke i sporkrydset.

Man kunne tro, at kortslutningen ved hjertestykket får DCC-centralen til at blokere, men vendesløjfemodulets kredsløb er så hurtigt til at detektere kortslutningen og vende polariteten på udgangspolerne, at DCC-centralen aldrig når at opdage kortslutningen.

www.dccwiki.com/Wiring_Crossings kan man under afsnittet "Frog switching. Auto reverser" se et eksempel med de beskrevne forbindelser samt andre mere eller mindre komplicerede forslag til elektriske forbindelser, der involverer sporkryds. På siden illustreres principperne desuden vha. animeret grafik.

Modellen af sporkrydset monteret på de patinerede sveller
Her ses modellen af sporkrydset monteret på modulet