Kort til Fremos fragtkoncept

De væsentligste kort i Fremos fragtkoncept

For at kunne afvikle en køreplan på et Fremo-træf og samtidig holde styr på alle vogne og trækkraft er der udviklet et system med vognkort, fragtkort og omløbskort. I artiklen kommer jeg ind på, hvordan man bruger kortene, men den del er beskrevet meget mere udførligt på www.fremo-net.eu. Kortene opsætter jeg ved hjælp af LibreOffice Calc - klik eventuelt på de små billeder, for at få dem vist i fuld størrelse.

Når kortene er lavet og skrevet ud, laminerer jeg dem. Det øger holdbarheden betragteligt, når kortene passerer gennem de mange hænder under et træf.

Fragtkort

Eksempel på et fragtkort

Der foregår en del godstransport under et Fremo-træf, og fragtkort bruges til at fortælle, hvilken last en godsvogn fragter - eller om den er tom. Det fortæller også, hvor lasten kommer fra, og hvor den skal hen. Dermed er fragtkortet nok det vigtigste kort af alle i Fremo-konceptet. Kortet følger vognen og er ofte lavet vendbart, så bagsiden angiver hvilken last der skal fragtes på et eventuelt returløb. Fragtkortet kan også udskiftes med et andet efter endt tur, hvis ikke vognen kører i et fast løb mellem to bestemte stationer. Under brug er kortet placeret i en lomme på vognkortet (se nedenfor).

Eksemplet her til højre er et fragtkort, som beskriver en fragt af bacon fra Østvendsyssel Andels Slagteri i Sæby til kølehuset i den fiktive by Hirtshavn. Kortet er lavet, så det kan foldes langs midteraksen, hvorved der opstår en bagside og en forside og på den måde bliver fragtkortet vendbart. På bagsiden er der angivet, at vognen skal returnere til Sæby station uden last.

Som det ses er baggrunden til felterne, hvor stationsnavnene er angivet, farvet grønne henholdsvis lilla. Det hjælper rangisterne på stationerne til at vide, i hvilken retning vognen skal sendes afsted, idet endestationer/fiddleyards på de forskellige banestrækninger under et træf har hver sin farve. På den måde kan en rangist hurtigere oprangere en togstamme.

Omløbskort

Eksempel på et omløbskort

Omløbskortet har samme funktion som fragtkortet, men i stedet for at beskrive en godslast, beskriver det en personvogns eller et lokomotivs opgave i køreplanen. Det vil sige, at kortet angiver udgangspunkt og destination med afgangs- og ankomsttider for den rute, der skal køres, samt tognummer for hver tur. Omløbskort placeres på samme måde som fragtkort i en lomme på vognkortet for personvogne eller lokomotiver. Omløbskortet har kun en side med informationer, da trækkraft og personvogne typisk kører pendulfart mellem de samme to yderstationer i en køreplan.

Som i virkeligheden kan det også ske, at et stykke trækkraft går i stykker midt i en køreplan. Sker det, vil vi skifte maskinen ud og sætte omløbskortet over i vognkortet til det stykke trækkraft, der indsættes i stedet.

Vognkort

Vognkort for skinnebussen FFJ Sm 15

Et vognkort beskriver en vogn, og indeholder fakta om både forbilledet og modellen. Desuden står der på kortet, hvem der ejer modellen, og hvilke karakteristika, der adskiller netop denne model fra andre af samme type. På kortets ene side er der fastklæbet en lille lomme, som bruges til at rumme fragt- eller omløbskort. Derved får kortet to egenskaber: det identificerer vognen og dens eventuelle last - og gør det nemmere at finde ejeren til modellen, hvis den skulle være blevet forbyttet under et træf. Under afviklingen af en køreplan under et træf skal vognkortet altid følge vognen.

Eksemplet her til højre viser vognkortet for min skinnebus FFJ Sm 15. Det er lavet som en separat forside og bagside, hvor forsiden beskriver forbilledet, mens bagsiden beskriver modellen og fastslår ejerskabet. På begge sider er der et billede af modellen, så det under træffet er lettere at identificere det stykke trækkraft, man skal ud at køre med, når en tur skal begynde.

Som en hjælp til at huske hvilket materiel, man har haft på sporene ved afslutningen af et træf, kan man evt. lave et huskekort til hvert stykke materiel. Huskekortet laves i samme størrelse som et fragtkort, så det kan sidde i vognkortets lomme, når modellen ikke er i drift. Når materiellet sættes i drift under et træf, tager man huskekortet ud, og opbevarer det ved sig selv. Når der senere skal pakkes sammen, kan man ved hjælp af huskekortene nemt overskue, hvilket materiel man skal have inddraget som led i oprydningen.

FREDi-labels

FREDi-label for skinnebussen FFJ Sm 15

FREDi'en er den håndkontrol vi bruger til at styre vores trækkraft med. Derfor er det praktisk at kunne identificere en FREDi i forhold til det lokomotiv, man skal styre, når man skal køre et tog. Til det bruger vi labels, der i lighed med vognkort identificerer et stykke trækkraft - disse labels er smalle og kan placeres i en lomme bag på FREDi'en. Som regel laves labels i en længde, så der stikker en smule op over toppen af FREDi'en - på den del der stikker op, skriver man litraet på trækkraften. Desuden er det stykke praktisk at lave med en baggrundsfarve, som svarer til farven på trækkraften, så det er hurtigere at identificere FREDi'en til et bestemt stykke trækkraft.

FREDi-labels er lavet, så de kan bukkes langs deres midterakse, og informationerne på forsiden af et label fortæller om ejerskab, hvilken station den er hjemmehørende på og hvor mange aksler den må trække osv. På bagsiden er der informationer om, hvad funktionstasterne aktiverer på modellen - typisk er der tænd/sluk lys på F0, men er der lyddekoder i trækkraften, vil de andre F-taster være konfigureret til at aktivere motorlyden, en fløjte, horn og så videre. En rangermaskine har måske en kobling, der kan udløses via en funktionstaste, og det vil også fremgå af bagsiden. Når et label sættes i lommen bag på FREDi'en, vil man sætte den med bagsiden synlig, så lokomotivføreren kan orientere sig om F-tasternes funktioner på bagsiden af FREDi'en - når FREDi'en betragtes fra forsiden, vil øverste felt i venstre kolonne, som før nævnt, stikke op over FREDi'en, så det nemt ses, hvilket stykke trækkraft FREDi'en benyttes til.