Toiletbygningen

Toiletbygningens sydgavl laserskæres

Et nemt lille projekt...
Da jeg skulle igang med bygningsmassen på modellen af Sæby station, valgte jeg at starte med toiletbygningen, fordi den jo var lille og derfor relativt nem at lave, så det måtte være et godt lille pilotprojekt. Der ville desuden være meget at lære undervejs om murværk, forbandt og hele arbejdet med at tilpasse tegningen, så den kunne bruges til at gravere og skære delene ud med laser. Det skulle vise sig, at jeg fik ret på alle punkter - pånær det med det nemme.

Sæby station med toiletbygningen i forgrunden.  Foto: Erik L. Borg
Sæby station med toiletbygningen i forgrunden. På det billede var det muligt at bestemme bygningens højde.

Det har været svært og tidskrævende at finde billeder nok af forbilledet til at få alle detaljer med på tegningen. Derfor har jeg bla. været i Ålestrup for at fotografere busstationen, der er en tidligere jernbanestation af arkitekten Thomas Arboe, der også har tegnet Sæby station. De to bygninger er meget ens, selv om der er forskelle - også omkring toiletbygningen. Med ved at stykke informationer sammen fra mange billeder, som er blevet studeret igen og igen og igen, så blev jeg på et tidspunkt klar nok.

I arbejdet med at lave en korrekt tegning, var det også nødvendigt at sætte sig grundigt ind i, hvordan en mur med engelsk krydsforbandt er bygget op. Det er ikke så vanskeligt for de store flader, men især stenenes placering og tilpasning omkring vinduer og i forbindelse med de dekorative elementer, har været en udfordring. Da toiletbygninger åbenbart sjældent var højt på prioriteringslisten, når man i gamle dage skulle vælge motiver for sine billeder, så har jeg ikke kunnet finde ret mange billeder af bygningen. Små afsnit af bygningen til perronsiden indgår dog på mange andre billeder, men dele af tegningen skulle baseres på kvalificerede gæt og udledninger - især for bagsidens vedkommende.

Prøveskud af min model af toiletbygningen
Prøvesamling af toiletbygningen

De ydre dimensioner har været svære at fastslå, men taghældningen var den samme som for hovedbygningen. Bredden gav udfordringer, men fra et gammelt billede fra en avis vidste jeg, at der i den nordlige gavl var tre døre og tre vinduer. Deres mindste indbyrdes afstand kunne jeg udlede på baggrund af viden om forbandtet, og ved at tilpasse afstandene, så gavlen og dens elementer virkede optisk korrekt, kunne bredden fastslåes. Højden på sidemuren og dimensionen på vinduerne kunne afgøres ved at tælle mursten på forskellige billeder - sammen med viden om taghældningen kunne den totale højde udregnes. Længden fremkom ved at skele til toiletbygningen i Ålestrup og sammenholde med gamle fotos fra Sæby - det samme gjorde sig gældende for udregning af døre og vinduers dimensioner.

Små ting som sålbænke, hvis udformning nogle gange kun kan fastslåes ved at se på de skygger, de kaster, kan være en udfordring at få gengivet korekt. Det skyldes bla., at de fleste billeder fra dengang er ikke specielt skarpe - det gælder især de detaljer, som er udenfor fotografens fokus.

Resultatet af anstrengelserne er indtil videre et prøveskud, hvor ydermurene er graveret og skåret ud. På billederne ses bla. en prøvesamling, som jeg har lavet for at få et indtryk af, hvordan modellen kommer til at tage sig ud. Der mangler stadig mange detaljer - skillevægge, spær, tag, vinduer og døre mangler.

Detaljer omkring nogle af toiletbygningens vinduer
Detaljer omkring nogle af toiletbygningens vinduer

Billedet her til højre viser nogle af de detaljer, som man kan lave med laserskæreren. Foruden de lodrette og vandrette fuger, som er blevet graveret ind i HDF-pladen, så er det også muligt at lave mere komplicerede ting, som f.eks. overlukninger, der er de stående sten, der danner en bue over vinduet. Fugerne i murværket er ført helt ud i murhullet, så man kan få indtryk af, at også falsen er opbygget af mursten - nøjagtig som i virkeligheden.

Men med prøveskuddet har jeg nu mulighed for at eksperimentere med bemaling og fugning. Murene skal males i de korrekte nuancer, og de graverede fuger skal udfyldes med fin sandspartel for at murværket kan få så korrekt et udseende som muligt. Til sidst skal modellen patineres, så murværket får et gammelt og slidt udseende, som det havde fået i 1960'erne.

Det der skulle have været et lille nemt pilotprojekt, viste sig altså at være større end forventet, fordi der var så få billeder af lige netop den bygning. Til gengæld har jeg lært rigtig meget af processen, som vil komme mig til gavn, når de større bygninger skal tegnes.

Artiklen her vil blive udvidet efterhånden som jeg får afsluttet de forskellige faser af byggeriet, men hvis du har lyst til at følge med på lidt tættere hold, så kig ind på min Facebook-side. Derinde vil jeg også give besked, hver gang der bliver lagt mere til artiklen.