LocoNet

Fastmonteret LN-udtag i et modul

I Fremo styrer man et tog ved hjælp af en håndkontrol, og mens toget bevæger sig på anlæget, kan man følge det rundt ved at tilslutte håndkontrollen i forskellige udtag undervejs. De udtag, man tilslutter håndkontrollen til, er serieforbundne og i sidste ende forbundet til den digitale central, som formidler kontakten til lokomotiverne. De serieforbundne udtag kaldes under et for en LocoNet-bus, og "sproget" som håndkontrollen og digitalcentralen bruger i deres indbyrdes kommunikation, kaldes for LocoNet-protokollen. Kommunikationen mellem digitalcentralen og lokomotiverne foregår vha. DCC-protokollen - det står for Digital Cab Control.

En FREDi til styring af lokomotiver.
En FREDi som bruges af Fremo-medlemmer til at styre lokomotiver. Den kobles til LocoNettet med en spiralledning, der monteres i det lille, sorte RJ11-udtag, der ses i bunden.

Håndkontrollen, der bruges i Fremo, kaldes en FREDi - det står for FREMOs Einfacher Drehregler Inkremental, og den er udviklet af Fremo-medlemmer. Den kan ikke købes i butikkerne, og sælges kun til Fremo-medlemmer. Hver FREDi kodes med en adresse for et lokomotiv - det gøres typisk med en digitalcentral - og herefter kan den kun bruges til at styre dette ene lokomotiv, indtil den omkodes påny. Lokomotivadresser i Fremo er administreret centralt for at sikre, at der til et træf ikke er to lokomotiver med identisk adresse, og i forening med fastkodede lokomotivadresser i FREDi'erne er det en god metode til at sikre sig imod, at nogen kommer til at sætte et fremmed tog i bevægelse i et fjernt hjørne af et stort anlæg.

LocoNet- og DCC-busserne er separate kabelføringer, der udgår fra den digitale central i en stjerne-topologi. Mens DCC-busserne såvidt muligt fremføres i et ubrudt kabel fra den digitale central til hver sin booster ude på anlægget, så består LocoNet-bussen som beskrevet af flere serieforbundne LocoNet-udtag - herefter blot kaldet LN-udtag. Et LN-udtag kan være fast indbygget i et modul eller løst i sit eget lille kabinet - sidstnævnte kaldes en LN-boks. LN-bokse er praktiske, da de kan placeres vilkårligt på anlægget, mens fastmonterede LN-udtag kan spare tid under opbygning af anlægget.

Bagsiden af et fastmonteret LN-udtag
Bagsiden af et fastmonteret LN-udtag set fra indersiden af et modul. Modstående side ses på artiklens øverste billede.

LN-udtag Basiskomponenten i et LN-udtag er en printplade, der er tilpasset til at kunne holde op til 10 RJ12-sokler, hvoraf mindst en bruges til at serieforbinde til andre LN-udtag. Banerne på printpladen er udformet, så alle sokler er forbundet ens - dvs. det er principielt ligegyldigt hvilke sokler man vælger at bruge til LocoNet-bussen og hvilke man lader være ledige til håndkontroller.

LN-udtag produceres af enkelte Fremo-medlemmer og er til salg på internettet - hos f.eks. h0fine.com. Et sæt til indbygning består typisk af printpladen, to RJ12-sokler af liggende type, to RJ12-sokler af stående type, en frontplade med to udfræsninger til de stående RJ12-sokler, 4 afstandsstykker, 4 maskinskruer og en samlevejledning. Der kan tilkøbes løse RJ12-sokler om nødvendigt.

Samlingen af et LN-udtag til fast montage er enkel, men kræver lodning. De stående sokler tilpasses først ved at fjerne deres flanger, og det gøres nemmest ved at klippe dem af med en tang og skære rent med en skrap hobbykniv. Herefter klikkes alle sokler på plads i printpladen, og samtlige ledere i hver sokkel loddes herefter fast til hver sin bane på printet. Herefter monteres printet med soklerne på bagsiden af frontpladen, så de stående sokler stikker igennem frontpladen og er tilgængelige for tilslutning af FREDi'er. Under samling anvendes afstandsstykkerne og de fire maskinskruer.

Montage på modulet kan ske på yder- eller indersiden af modulets side, og der er forskel på frontpladen, om man vælger det ene eller det andet. Jeg har valgt at montere mine på indersiden, men vil til sidst give en kort beskrivelse af, hvordan ydersidemontering kan ske.

For at kunne placere LN-udtaget - og ikke mindst hullet - korrekt i forhold til modulets top og bund, startede jeg med at lave en målfast tegning af en modulside og frontpladen på et LN-udtag. Jeg laver næsten udelukkende moduler med lav side, så derfor valgte jeg at montere mit LN-udtag så højt som muligt - helt oppe under toppladen af modulet. Det betyder, at jeg har mest mulig af modulets sideplade tilbage under hullet, hvilket er vigtigt for at bevare noget styrke i modulet hvor hullet er savet. For at sikre, at alle huller placeres i ens afstand fra modulets bund, lavede jeg en lære af et stykke finerplade og en lille liste. Listen blev limet på i kanten af pladen, og den ønskede afstand fra modulbund til hullets centrum blev afsat på læren med udgangspunkt i den pålimede liste. Et 6mm hul (svarende til diameteren på centerboret i mit kopbor) blev derefter boret ved markeringen. Læren kan nu lægges på modulsiden og placeres sådan, at listen ligger an mod modulsidens underkant og muliggør at jeg kan bore et 6mm hul i modulet gennem hullet i læren - i samme afstand fra modulets underkant hver eneste gang. Dette hul bruges derefter som udgangspunkt for at lave det afsluttende hul med mit kopbor.

Et hul i modulsiden er udsavet for montage af LN-udtag
Et hul til indersidemonteret LN-udtag udsavet i en modulside.

Hullet til LN-udtaget skal være 68mm i diameter - det svarer til den standardhulstørrelse, der kræves ved montage af en almindeligt stikkontakt i et hjem. For at få et pænt snit kræves et skarpt kopbor, høje omdrejninger og stor forsigtighed - et kopbor kan sætte sig fast, så pas på, hvis du bruger håndværktøj ! For at sikre et pænt snit på bagsiden, fastholder jeg et stykke finerplade på indersiden af modulet med skruetvinger. Herefter affaser jeg kanten af hullet med sandpapir korn 240 - både for at undgå splinter, men også fordi kanten langs med hullet skal males, og maling hænger ikke ret godt ved en skarp kant. Efter kanten er malet, mellemslebet med korn 240 og malet igen, kan LN-udtaget monteres med små spånskruer - længden skal blot være så tilpas kort, at de ikke går igennem modulets yderside. Resultatet af anstrengelserne kan ses på billedet øverst i artiklen.

Vil man montere LN-udtaget på ydersiden, skal man købe et sæt, der er beregnet til det - eneste forskel er frontpladens udformning: her er der brug for den rektangulære frontplade, hvor typen for indersidemontering er næsten kvadratisk. Det er stadig nødvendigt at bore et hul i siden af modulet til hvert RJ-12-sokkel, men det behøver ikke være mere end 25mm i diameter. Denne hulstørrelse gør, at der lige er plads til at to eller tre RJ12-sokler kan tilgåes udefra, idet kun frontpladen monteres på ydersiden af modulet, mens printet stadig skal monteres på indersiden. Jeg vil anbefale, at man fræser lidt af fineren væk omkring hullet, så forsiden af LN-udtagets frontplade kan undersænkes og flugte med modulsiden. Derved undgår man, at beskadige LN-udtaget, når modulet håndteres. Alternativt kan man montere lister omkring frontpladen, så det er listerne, der tager slagene.

En færdigsamlet LN-boks.
En færdigsamlet LN-boks.

LN-bokse LN-bokse er LN-udtag monteret i et lille kabinet i kraftig, slagfast plast, som kan monteres vilkårlige steder på anlægget ved hjælp af en lille skruetvinge. Indmaden i en LN-boks er et standard LN-udtag som beskrevet ovenfor med to sokler til serieforbindelse på LocoNet-bussen of to sokler til at sætte FREDi'er i. LN-bokse kan også købes hos h0fine.com som samlesæt, og er enkle at samle udfra den medfølgende samlevejledning.

Jeg har lavet en artikel her på siden, som beskriver hvordan en LN-boks samles.

Et print til et LN-udtag benyttet som LN-fordeler
Et print til et LN-udtag er her benyttet som LN-fordeler under Sæby station.

LN-fordeler Da en LocoNet-bus består af et antal serieforbundne LN-udtag, bliver LocoNet-busser af en vis længde typisk ramt af spændingsfald, som leder til uforudsigelig opførsel for de lokomotiver, der styres gennem bussen. Derfor bestræber man sig på at minimere antallet af samlinger på bussen. Af samme grund tilskyndes det stationsejere at lave LN-fordelere, så stationens LN-udtag er forbundet i en stjernetopologi med LN-fordeleren i centrum - og kun LN-fordeleren er forbundet til resten af LocoNet-bussen. Det betyder nemlig, at afstanden fra den store LocoNet-bus til et vilkårligt LN-udtag på stationen kun er et hop - eller sagt på en anden måde: stationen forlænger kun LocoNet-bussen med eet led, selv om den indeholder flere LN-udtag.

LN-kabler Til forbindelserne mellem LN-udtagene benyttes 6-leder telefonkabel, hvorpå der i hver ende er monteret RJ12-stik (6P6C). Omkring år 2010 oplevede man ofte problemer med ustabilitet på LocoNet-busserne, fordi et gennemsnitligt Fremotræf efterhånden var nået en størrelse, hvor spændingsfaldet på bussen begyndte at volde problemer. Derfor undersøgte man forskellige muligheder for at komme problemet til livs, og besluttede at standardisere kablingen, så der nu er krav om, at der skal benyttes en bestemt kraftig type kabel til LocoNet-bussen. Derfor skal man sikre sig, at man investerer i den rette type kabel, hvis man vil deltage med moduler indeholdende LN-udtag til et træf.

Som med så meget andet i Fremo, er det den enkelte deltagers ansvar, at der er de nødvendige komponenter og udstyr til at ens moduler kan sættes i drift. Derfor er det også normalt, at Fremo-medlemmer har et lille sortiment af LN-kabler i forskellig længde samt evt. LN-bokse med tilhørende skruetvinger. Er man stationsejer, er det anbefalet, at man har LN-kabel og -udtag nok til at kunne lave en LocoNet-forbindelse fra sin station til en nabostation.